Eksklusivt design uden alder og sæson. Mode, som ikke går af mode.

Vi tror på mode med mening

Når du køber en bluse i 100% baby alpaca fra Gorridsen Design, hjælper du samtidig peruvianske kvinder til at arbejde sig ud af ekstrem fattigdom. Vores ikon model Afrodite og resten af modellerne i 100% baby alpaca produceres på et lille familieejet strikkeri i Peru, et land med urgamle traditioner, som har rødder tilbage til de dygtige inkaer.

 

 

De dygtige peruvianske kvinder strikker bluserne på brugte håndstrikkemaskiner. Kvinderne syr blusedelene sammen i hånden, hækler halskanter og broderer kvindetegnet på alle vores bluser fra Peru-kollektionen. De kan på grund af bluserne forsørge sig selv og deres børn i det fattige Peru.

 

 

Dét er mode med mening.

Vores bestsellere

100% Baby Alpaca

1.495 kr.

100% Extrafine merino

1.195 kr.

100% Cashmere

2.395 kr.

100% Baby Alpaca

1.995 kr.

100% Cashmere

1.795 kr.

Uld-mix med cashmere

995 kr.

100% Baby Alpaca

1.595 kr.

100% Baby Alpaca

1.595 kr.

Cashmere mix

750 kr.

Fra kvinder til kvinder. Vi sidder klar til at hjælpe dig med alle dine spørgsmål. Tøv ikke med at ringe eller skrive til os.

Bliv en del af vores community

Made with love and care for women and the environment since 2014

Designer Marianne Benedicte Gorridsen stiftede Gorridsen Design i 2014 efter en lang karriere i modebranchen. Hendes grundlæggende idé var at gå imod trenden i den traditionelle modebranche og skabe et brand båret af omtanke, ordentlighed og samarbejde mellem kvinder på tværs af verdensdele. Værdi fra kvinder til kvinder.


Dansk design, peruvianske kvinders håndværk og den blødeste baby alpaca uld er de tre ting, der tilsammen danner fundamentet for Gorridsen Design. Det har vist sig at være et stærkt fundament for et brand uafhængig af tidens trend og omskiftelige sæsoner. Men derimod dybt afhængig af kvinders sans for det gode håndværk, naturlige materialer og tidløst design.


Strik fra Gorridsen Design er klassisk og smukt år efter år. Som noget helt unikt inden for modebranchen sælger vi stadig vores allerførste strikdesign, som blev lanceret i år 2014, samme år som Gorridsen Design blev skabt. Det kan vi gøre, fordi vi skaber tidløse klassikere uden alder.

Eksklusivt design til fair priser

Vores vision er eksklusive designs, som er tilgængelige for alle kvinder. God kvalitet skal ikke kun være tilgængelig for de få – det skal være en oplevelse, som flere kan få lov til at nyde.

 

Hos Gorridsen Design går vi ind for god kvalitet til fair priser og tager afstand fra priser, der sættes af brand-værdi i en nakkelabel.

Vi tror på ”value for money” og går ikke på kompromis med kvaliteten af de garner, vi fremstiller med. Størstedelen af vores kollektion består af rene naturmaterialer, og vores mixkvalitet i uld/viscose/cashmere er bundet sammen af max 5-15% polyamid. Gængse modestrikprodukter indeholder ofte op til 50% eller mere kunstmateriale.

 

Materialesammensætning som ikke stemmer overens med den kvalitet, man bør forvente at få til de priser, vi ser forbrugere betale. Vi ønsker, at vores kunder ved ethvert køb af Gorridsen Design oplever den kvalitet, de betaler for.

 

Samtidig går vi ikke på kompromis i forhold til samvittighedsfuld produktion. Vi kan som modevirksomhed se os selv i øjnene og vide, at vi ikke driver virksomhed efter profitmaksimering og avance.

 

Vi betaler fair priser til vores producenter og prioriterer altid produktion med ordentlige menneskelige forhold. Marianne Benedicte Gorridsen har i sine år som designer set mange triste arbejdsforhold, der har formet hendes tilgang til tøjproduktion:

 

”Jeg har set så mange usle forhold for mennesker i produktionen, inklusivt bedrøveligt børnearbejde, på skumle mørke fabrikker – fabrikker hvor direktørens kontor var lyst med marmorgulve og lædermøbler, hvor produktionen samtidig kunne foregå i kældre uden vinduer.

 

Indtryk der satte en bevidsthed i gang hos mig om bagsiden af den tøjproduktion, vi som forbrugere alle har en mulighed for at modvirke ved at købe et produkt, der er fremstillet under ordentlige forhold.

 

Jeg traf et helt naturligt valg fra projektets start om, at Gorridsen Design skulle være et af de brands vore kunder kunne købe med god samvittighed, og jeg har aldrig haft et bedre job i min karriere som designer. Det giver mening for mig hver dag at gå på arbejde.”

En socialøkonomisk virksomhed

Hos Gorridsen Design driver vi virksomhed med mening – mening for vores samarbejdspartnere her i Danmark såvel som mening for de peruvianske kvinder, vi hjælper ud af fattigdom gennem meningsfyldt arbejde.


Modeindustrien har især tidligere været stærkt kritiseret for dens udnyttelse af menneskelige forhold. En skyggeside vi tager stor afstand fra, og som vi fra projektets start har ønsket at modvirke positivt. 


Vi tager hele tiden skridt i retningen mod en mere bevidst produktion af tøj, og vi brænder for at være medvirkende til den fremgang, der heldigvis ses i modeindustrien i øjeblikket. For os er dét mode med mening.

Slow fashion

Mennesker, miljø og dyrevelfærd

Det enkle design er ofte det sværeste at opfinde, men det er til gengæld også det, man elsker i mange år. Det er vores grundlæggende tanke bag designet af vores produkter. At designudvikle er en lang proces, men en proces der prioriteres hos Gorridsen Design for at skabe tidsløse klassikere – klassikere som kan bruges sæson efter sæson, år efter år.


På den måde skaber vi produkter, der skiller sig ud fra modeprodukter i overflod. Det er ét af de skridt, vi tager som del af vores fokus på slow fashion.

 

Slow fashion er en mere holistisk tilgang til tøjproduktion, hvor fremstillingen af tøj sker med større respekt for mennesker, miljø og dyrevelfærd – et ansvar vi som modevirksomhed føler hos Gorridsen Design. Fra brandets stiftelse har vi haft en bevidsthed om, at det var med den tankegang firmaet skulle drives.


Dengang var det dog ikke noget vi talte om som et fænomen, men indenfor de sidste år er flere og flere danske og internationale brands lagt deres produktion om til fordel for denne bevidste bevægelse. Og det er skønt at se.

Bæredygtig tankegang

Udover vores fokus på ikke at bidrage til overproduktion- og forbrug, tager vi en række valg i retningen mod en mere bæredygtig fremstilling af vores produkter – og forhåbentligt et skridt i retningen mod en mere bæredygtig tøjproduktion verden over.


”Jeg bestræber mig på at støtte produktion, som belaster miljøet mindst muligt. Jeg vælger ikke producenter efter mest-mulig-profit, men efter bedste kvalitetsniveau, gode forhold for mennesker såvel som dyr og en bæredygtig tankegang.” – Marianne Benedicte Gorridsen.

 

Et udvalg af vores bluser er derfor produceret i økologiske garner. Fortuna er blandt andet en af de modeller, der er produceret i 60% økologisk bomuld og 40% økologisk uld. Den økologiske bomuld er GOTS certificeret, så vi sikrer vores kunder, at vores bluser lever op til den internationale standard for økologisk produceret bomuld.


Vi ønsker løbende at blive en grønnere virksomhed, og undersøger blandt andet hvordan vi i fremtiden kan klimakompensere for blusernes fragt fra Peru til Danmark. Derudover tænker vi hele tiden over muligheden for at forbedre vores emballering af trøjerne fra producenterne ud til kunderne. En spændende proces, der vokser i takt med firmaet.

Dyrevelfærd, ulden og farverne

Alpakaerne lever et godt liv i Peru som fritgående dyr, der blot fanges ind og klippes 1-2 gange om året. Dyrene og deres eksklusive uld er værdsat som et vigtigt aktiv i det fattige land og behandles derefter.


Baby alpaca kalder man kun den blødeste uld fra allerførste klipning af de unge dyr. Efter den første klipning kaldes garnet blot alpaca. Selv folk med sart hud overfor uld vil opleve, at baby alpaca ikke kradser, men er let og lun mod huden. Baby alpacas helt særlige kvalititet skyldes uldens fibre som er hule med luft i, hvor almindelig fåreuld er mere bastant. Derfor er baby alpaca kendt for sin lethed og en isolation som er helt unik – og skøn i Skandinaviens kolde vejr.


Alpakaen findes fra naturens side i et rigt udvalg af forskellige nuancer fra sorte til grå, brune, camel, beige og råhvide farver. Bluserne i dyrenes egne farver er fremstillet fuldstændigt uden brug af kemiske farvestoffer.


De bluser som er indfarvede lader naturens eget farvespil fra garnet skinne igennem, og derfor har hver enkelt trøje et helt unikt udtryk. De af vores bluser som er indfarvede, bliver farvet med miljøvenlige farvestoffer.

Gode menneskelige forhold

”For mig er godt design, når man kan mærke at folkene bag har gjort sig umage” – Marianne Benedicte Gorridsen.


Man får sjældent folk til at gøre sig umage, hvis ikke de trives og tror på projektet de arbejder på. Derfor er det også enormt vigtigt for os at vores samarbejdspartnere – kvinderne i Peru, det italienske strikkeri og hele teamet her i Danmark – føler sig værdsat og arbejder under bedst mulige forhold.

 

Alle led i virksomheden er enormt påskønnet, for vi ved, at mistrives bare ét led, så kan det mærkes hele vejen op gennem værdikæden.