Alpaca’erne har et godt liv i Peru som fritgående dyr, der blot fanges ind og klippes 1-2 gange om året. Dyrene er værdsat, som et vigtigt aktiv for det fattige land.

”Baby Alpaca” kaldes kun den blødeste uld fra første klipning af de unge dyr. Derefter er betegnelsen kun ”Alpaca”. Selv folk med sart hud overfor uld vil opleve, at ”Baby Alpaca” ikke ”kradser” og at trøjerne er meget lune uden at være tunge.
Alpaca fibrene er hule med luft i, hvor fåreuld er bastant. Dette giver letheden og isolationen, som er helt unik.

Alpaca’en findes fra naturens side i et rigt udvalg af forskellige nuancer fra næsten sorte til grå, brune, karamel og hvide farver. Trøjerne i dyrenes egne farver er fremstillet helt uden brug af kemiske farvestoffer.

De indfarvede trøjer lader naturens eget farvespil fra garnet skinne igennem, og trøjerne har derfor et helt unikt farvespil. Trøjerne har fået en skånsom vask inden afsendelsen til Europa, og de er derfor helt nyvaskede, når de ankommer.