Når du køber en bluse i 100% baby alpaca fra Gorridsen Design, hjælper du samtidig peruvianske kvinder til at arbejde sig ud af ekstrem fattigdom. Vores ikon model Afrodite og resten af modellerne i 100% baby alpaca produceres på et lille familieejet strikkeri i Peru, et land med urgamle traditioner, som har rødder tilbage til de dygtige inkaer.
De dygtige peruvianske kvinder strikker bluserne på brugte håndstrikkemaskiner. Kvinderne syr blusedelene sammen i hånden, hækler halskanter og broderer kvindetegnet på alle vores bluser fra Peru-kollektionen.
”Kvindetegnet er et symbol, jeg bruger for at manifestere, at her er et produkt, der ikke kun sidder perfekt på kvindekroppen, men som også gør en reel forskel for kvinderne i Peru.” – Marianne Benedicte Gorridsen.
Kvindernes håndarbejde er en uvurderlig del af vore produkter og siden projektets start i efteråret 2014, har antallet af kvinder i arbejde på den lille fabrik været stødt stigende. Kvinderne kan i dag forsørge sig selv og deres børn.
Gennem salget af vores bluser støtter Gorridsen Design på denne måde kvinder i et af verdens fattigste lande.
Dét er mode med mening